Villalejligheden er især relevante for det unge par eller den nystiftede familie, der endnu ikke er klar til, at flytte til egen matrikel i forstæderne.
Især i storbyer som København og Århus, deles villaerne op i 2 eller lejligheder, så man både får fornøjelsen af en have og det lidt mere private liv, end det er tilfældet i en almindelig etageejendom.
Villalejligheden koster naturligvis mindre end et helt hus i samme område, hvorfor det også er en boligtype der er blevet populær i områder med høje boligpriser, som det er tilfældet i mange områder i København såsom Frederiksberg, Valby, Vanløse, Østerbro m.fl. I disse områder kan en villalejlighed nemt koste over 5 millioner kr., svarende til et fint parcelhus i længere ude af byen
Der er en række særlige faktorer man skal være opmærksom på ved villalejligheder. Modsat en ejerforening i etageejendom, har man ofte kun en anden part der skal tages hensyn til, i ejendommen. Man skal være indstillet på kompromiser, og at man ikke uden videre selv kan bestemme tingene.
Finansiering af villalejligheder
Villalejligheder kan belånes på samme måde som almindelige huse, og der er samme adgang til realkreditlån, banklån og sågar pantebrevslån. Ejerskabet af en villalejlighed er typisk udformet som en ideel anpart, hvor man ikke har ejerskab over ejendommen, men en eksklusiv brugsret. Denne brugsret er reguleret i samejeoverenskomsten, hvorfor denne også skal indsende si forbindelse med realkreditinstituttets udarbejdelse af lånetilbud. Reglerne for en ideel anpart er reguleret i Andelsboligloven.
”Ny Altan” problematikken
Især anlæggelse af en ny altan kan øge værdien for en lejlighed, og det gælder også for villalejligheder. Men vil man som overbo gerne anlægge en altan, og mens man oplever både værdistigningen og den øgede nytteværdi af lejligheden, vil det typisk blot være en ulempe for underboen. Især hvis altanens anlægges henover et vinduesparti i stueetagen. Derved vil der komme mindre sollys ind i stuelejligheden – en udpræget dårlig løsning for underboen. Derfor skal man forhandle en løsning med sin underbo, så denne enten opnår en anden fordel i fordelingen af brugsværdi i ejendommen, eller en decideret kompensation for det eventuelle tab stuelejligheden oplever.
Dette kan blive et meget svært punkt at nå til enighed om.
Haven – med eller uden hegn
Er haven ikke opdelt, kan der også her opstå gnidninger. Hvis underboen benytter mere af haven eller benytter den oftere, i og med den nemmere adgang, vil han/hun være mindre tilbøjelig til at gå med til en hegnsopdeling. Problemer kan også opstå hvis der er et kæledyr, og især hund, hvis efterladenskaber kan give udfordringer. Man vil normalt ikke have den store forståelse for andre folks kæledyrs efterladenskaber r i, hvad man opfatter som ens egen have. En løsning kan være at sætte et hegn op, men også her skal man opnå enighed om fordeling af udgiften – skal det ske efter fordelingsnøgle efter m2, eller 50/50?
Samejeoverenskomst
Især fordeling af udgifter bør være reguleret i en samejeoverenskomst, og her vil det for drifts- og vedligeholdelsesudgifter gælde en fordelingsnøgle der som oftest er udregnet efter m2. Men hvad gør man ved nye anlæggelser såsom opsætning af hæk eller hegn? Hvis det ikke er reguleret i samejeovenskomsten, skal man forhandle sig frem til en løsning.
Tilstandsrapport for villalejligheder.
Modsat almindelig etagebyggeri, kan man på en villalejlighed få lavet en tilstandsrapport og opnå forsikringsdækning via en ejerskifteforsikring. Dermed kan man stå godt som køber, for derved minimere risikoen for uforudsete udgifter, der nemt kan løbe i store beløb, især da ejendomme med vilalejligheder ofte er af ældre dato, og dermed kan gemme skjulte fejl og mangler i form af konstruktionsfejl, fugt og skimmelsvamp.