Home Artikel Undgå at gå fra hus og have med privat lønsikring

Undgå at gå fra hus og have med privat lønsikring

0
Undgå at gå fra hus og have med privat lønsikring

Privat lønsikring vinder mere og mere indpas blandt danskerne, og det er flere gode grunde til. Med privat lønsikring kan du nemlig bevare helt op til 90% af din tidligere løn, hvis du går hen og mister dit arbejde. Er din løn i den højere ende af skalaen, er privat lønsikring derfor en god investering, så du er sikret rent økonomisk ved tilfælde af arbejdsløshed.

Få et mere dybdegående indblik i privat lønsikring her, eller læs videre for et kort overblik over de væsentligste fordele ved privat lønsikring.

Lønsikring er for dig, som ikke kan overleve på dagpenge

Når man mister sit arbejde, kan man som regel få dagpenge, hvis man har optjent retten til at få dem udbetalt. Men for langt de fleste danskere er dagpenge simpelthen ikke nok til at få den økonomiske hverdag til at hænge sammen. Det gælder især, hvis man har eget hus og bil, da dagpenge (læs mere om dagpenge på informeo) slet ikke vil være nok til at dække de månedlige udgifter, hvis man også vil have mad på bordet. Selv dem, som bor i lejebolig, kan have svært ved at få økonomien til at hænge sammen på dagpenge, medmindre man er så heldig at sidde i en lejlighed med en billig husleje.

Er du også i en situation, hvor dagpenge ikke vil være nok til, at du kan opretholde en sund og god levestandard, så er privat lønsikring måske noget for dig. Om det er det, finder du ud af ved at gå dine månedlige udgifter igennem. Når du har dannet dig et overblik over dine månedlige udgifter, skal du spørge dig selv: ”Vil jeg kunne betale dem alle sammen, hvis jeg kom på dagpenge?” Er svaret nej, bør du undersøge muligheden for privat lønsikring.

Bevar det meste af din indkomst selv under ledighed

Med privat lønsikring kan du få udbetalt en vis procentdel af din tidligere løn. Du kan få udbetalt alt mellem 80-90% af tidligere løn, alt afhængig af det forsikringsselskab du tegner din forsikring hos. Det betyder, at selv om du bliver arbejdsløs, så vil det næsten ikke have nogen effekt på din private økonomi. Du behøver derfor ikke miste hus og bil, fordi du mister dit job.

Den private lønsikring er anderledes end den offentlige lønsikring, som fungerer som et supplement til de dagpenge, som du kan få udbetalt via a-kassen. Ved at supplere dagpengene kan du få dækket 80-90% af din løn. Men for at du kan få din offentlige lønsikring udbetalt, kræver det, at du berettiget til at få dagpenge. Er du ikke det, så kan du heller ikke få din supplerende lønsikring udbetalt.

Derudover skal du også efterleve a-kassens krav om aktivering under ledighed for at blive ved med at få udbetalt dagpenge – og dermed også din offentlige lønsikring. Det betyder, at du skal til møder på dit lokale jobcenter, sende minimum 2 jobansøgninger på ugentlig basis, deltage i diverse cv- og jobsøgningskurser og meget mere.

Privat lønsikring er jobcenterfri

Når du får dagpenge fra a-kassen, er du underlagt det offentliges bureaukrati og regler, men alt dette undgår du, hvis du tegner en privat lønsikring. Årsagen er ganske enkel: Når du tegner din lønsikring i et privat forsikringsselskab, så tegner du din forsikring i en virksomhed, som virker uafhængigt af det offentlige system. Og det betyder helt enkelt, at du ikke behøver have noget at gøre med hverken a-kasse eller jobcenter med en privat lønsikring.

De fleste, som vælger at tegne en privat lønsikring, er derfor heller ikke medlemmer i en a-kasse, da forsikringsselskabet agerer økonomisk sikkerhedsnet ved arbejdsløshed. Nogle vælger dog at være medlem af en fagforening for at være sikker på, at der er nogen til at varetage deres interesser på jobmarkedet.