Har du behov for hjælp fra en advokat? Det kan være i forbindelse med et dødsfald, hvorfor en advokat skal ordne dødsboet.
Det kan også være, at du netop har købt et nyt hus, og du derfor har brug for hjælp fra en boligadvokat til at gennemgå købsaftalen for dig. Der kan være mange forskellige årsager til, hvorfor man skal hyre en advokat. I den forbindelse er det vigtigt, du tænker dig grundigt om, da du på den måde kan undgå at betale for meget for en advokat. Det kan du blive meget klogere på her i artiklen.
Find en god pris på en advokat gennem onlineprisportaler
Der er ingen tvivl om, at det kan være svært at finde en fordelagtig pris på en advokat. Dette gøres ikke nemmere af, at flere advokater helst ikke på deres hjemmesider vil ud med, hvad det koster at hyre dem. Ikke desto mindre opstår der øjeblikke i livet, hvor der er behov for en advokat. Heldigvis findes der forskellige onlineprisportaler, som gør det let for dig at finde en god pris på en advokat. Disse portaler indhenter nemlig forskellige tilbud på advokater for dig.
Der kan være flere tusinde kroner at spare på en advokat
Det har vist sig, at selvom de samme to advokater skal udføre den samme opgave, kan der være op til flere tusinder kroner at spare for dig, hvis du vælger den billigste advokat frem for den dyreste. Har du behov for hjælp til en advokat til at gennemgå dødsboet for dig, kan du opleve, at der er en forskel på hele 6.000 kroner, når du skal hyre en advokat. Er det en boligadvokat, du skal hyre, ligger denne forskel på 1.800 kroner i gennemsnit. Især de specialiserede boligadvokater, såsom boligadvokat24, har effektiviseret sagsbehandlingen og tilbyder derfor lavere priser.
Der er tilmed mange, der har brug for hjælp fra en advokat i forbindelse med testamenter. Her viser det sig, at der kan være i gennemsnit 1.000 kroner i forskel på prisen på den dyreste og billigste advokat.
Der er alternativer til dig, der ikke har råd til en advokat
De fleste danskere ved ikke meget om advokatydelser, og hvad en fair pris på disse er. Derfor er det bestemt positivt, at man kan få hjælp fra disse prisportaler til at gennemskue den billigste pris på en advokat ved at sammenligne priserne med hinanden. Har du ikke råd til at hyre en advokat, kan det også være, du kan få gratis advokathjælp. Gratis advokathjælp er et gratis alternativ til dig, og det er en ydelse udbudt af jurister og advokater tiltænkt privatpersoner, som ikke har den nødvendige kapital til at skulle betale en advokatvirksomhed.
Du har som udgangspunkt mulighed for at få gratis advokathjælp til samtlige sager, hvor rådgivningen skal foregå mundtligt, og der er derfor stor chance for, at du også kan få tilbudt gratis advokathjælp.
Prisportaler presser priserne ned hos de danske advokater
Fordelen ved disse prisportaler er også, at de er med til at presse priserne ned hos advokaterne rundt omkring i Danmark, og på den måde spiller de en stor rolle i forhold til at skærpe konkurrencen på markedet. Det skal dog nævnes, at har du behov for hjælp fra en advokat til andre advokatydelser end skøder eller testamenter, anbefales det ikke, at du går ind og sammenligner priser gennem en prisportal.
Er der således tale om en mere kompliceret sag, er prisportalerne ikke i stand til at sige, hvad det helt præcis vil komme til at koste dig. I den forbindelse er du således nødsaget til på egen hånd at indhente yderligere information, inden du hyrer en advokat til din opgave.
I 2017 brugte danskerne 3,6 milliarder kroner på advokathjælp
Danskerne bruger rigtig mange penge på at hyre advokater. I 2017 brugte danskerne hele 3,6 milliarder kroner på advokater. Det er især i forbindelse med erstatningssager, arveret og dødsbobehandlingssager, at der er brug for advokater. Endvidere er der også mange, der har behov for professionel rådgivning af advokater i forbindelse med fast ejendom.