Du skal omregistrere et køretøj (typisk en bil) senest 3 uger efter et ejerskifte.

Sker det ikke, kan SKAT bede den tidligere ejere (sælger) om at afmelde køretøjet.

Du skal endvidere registreres som bruger af en bil, hvis du har været fast bruger af bilen (køretøjet) i mere end 30 dage.

Det kræver en omregistrering.

Se indholdsfortegnelsen for et hurtigt overblik.

Omregistrering af bil (køretøj)


Som sagt skal du omregistrere et køretøj (typisk en bil) senest 3 uger efter et ejerskifte, eller hvis du har været fast bruger af en bil i mere end 30 dage.

Sælger hæfter for afgifter og forsikring indtil køretøjet er omregistreret.

Det er købers ansvar at omregistrere køretøjet (bilen).

Det anbefales at sælger tjekker om køretøjet bliver omregistreret.

Du skal bruge følgende til en omregistrering:

  • Registreringsattest
  • Oplysning om et forsikringsselskab (Hvis du har et mindre forsikringsselskab kan du risikere at du skal bruge et forsikringsbevis, da flere af de små selskaber ikke er koblet op til SKATs systemer)
  • Billedlegitimation
  • Fuldmagt, hvis du omregistrerer på vegne af en anden

Du kan omregistrere et køretøj på tre måder:

Online omregistrering af bil

Den første og nok nemmeste måde er at omregistrere køretøjet online.

Du kan gøre det på SKATs hjemmeside.

Online omregistrering (kun privatpersoner): Motorregistret
Pris: 340 kr.

Omregistrering af bil hos en nummerpladeoperatør

Den anden mulighed er at omregistrere bilen hos en nummerpladeoperatør, som typisk er et synscenter eller en bilforhandler.

Find nærmeste nummerpladeoperatør
Pris: 380 kr. plus gebyr

Omregistrering af bil hos SKATs motorcentre

Den sidste mulighed er at omregistrere din bil hos et af SKATs fire motorkontorer, som ligger i Høje-Taastrup, Odense, Århus og Aalborg.

Find nærmeste motorcenter
Pris: 380 kr. plus 100 kr. for personlig betjening

Pris på omregistrering af bil


Prisen på omregistreringen afhænger af hvordan du vælger at omregistrere din bil.

Priser er som følgende:

  • Online omregistrering (kun privatpersoner) – Pris: 340 kr.
  • Hos nummerpladeoperatør – Pris: 380 kr. plus gebyr
  • Hos SKATs motorcentre – Pris: 380 kr. plus 100 kr. for personlig betjening

Omregistrering af bil til ægtefælle


Processen for omregistrering er den samme uanset hvad forholdet mellem sælger og køber er.

Med andre ord, du skal igennem præcis de samme procedurer, ligegyldigt om du omregistrerer en bil til din kone eller til en fremmed.

Omregistrering af bil ved dødsfald


Hvis en ejer eller en bruger af en bil afgår ved døden, er det boets ansvar at afmelde eller omregistrere bilen (køretøjet) senest 6 måneder efter dødsfaldet.

Hvis bilen sælges på normal vis, eller hvis en arving overtager bilen, skal den omregistreres indenfor 3 uger.

Bilen må kun bruges, hvis kørslen er i boets interesse, eller hvis der foreligger en aftale med den afdøde om brugen af bilen.

Læs mere: Tellusadvokater

Omregistrering af bil uden registreringsattest


Det er ikke muligt at omregistrere en bil uden registreringsattesten.

Ejeren af en bil kan altid bestille en ny registreringsattest, hvis den er bortkommet.

Læs mere: registreringsattest

Forsikring og omregistrering af bil


Det er lovpligtigt at have en ansvarsforsikring til din bil, og derfor kan man ikke indregistrere eller omregistrere en bil (køretøj) uden en gyldig ansvarsforsikring.

Når du omregistrerer din bil skal du derfor oplyse hvilket forsikringsselskab bilen skal forsikres hos.

I dag foregår det hele automatisk og du behøver derfor ikke at have lavet en aftale med et forsikringsselskab, da systemet anmoder om en forsikring hos det selskaber du angiver.

Vi vil dog altid anbefale at du tegner en ansvarsforsikring hos et selskab inden du omregistrere din bil, så du er sikker på at få den rigtige forsikring til en god pris.

Læs mere billig bilforsikring

Omregistrering af bil fra gule til hvide plader


I korte træk kan du omregistrere en bil fra gule til hvide plader ved at betale difference i registreringsafgiften plus gebyrerne ved omregistreringen.

Du kan enten bede SKAT om et bindende svar angående størrelsen af differencen i registreringsafgiften eller du kan omregistrere bilen og bede om en vurdering efterfølgende.

Læs mere: SKAT

Omregistrering af trailer under 500 kg


Trailer omregistreres på samme måde som biler og andre køretøjer.

Læs mere: SKAT

Slutseddel til bil, MC og campingvogn


En slutseddel skal i følge SKAT indeholde følgende:

  • dato for salg
  • navn på sælger
  • navn og adr. på køber
  • evt. fødselsdato
  • evt. førerbevisnummer
  • underskrifter
  • stelnummer, mærke eller
  • registreringsnummer

Du kan finde en god slutseddel hos FDM

Læs mere: FDM

Omregistrering af bil til erhverv


Omregistrering af bil foregår på samme måde uafhængig af om det er til privat eller erhverv.

Den eneste forskel er, at det kun er private der kan omregistrere køretøjer online.

Referencer


https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164663#p7
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2234507&vId=0
http://www.tellusadvokater.dk/private-forhold/17-nar-gode-rad-er-rigtig-dyre
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2234509
http://www.quicknummerplader.dk/forsikringsbevis-bil/
https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2234518
https://skat.dk/SKAT.aspx?oId=2234524&vId=0
http://www.fdm.dk/biler/bilkoeb/slutseddel-til-bil-mc-campingvogn