Home Under udarbejdelse Om Grundlæggerne

Om Grundlæggerne

0

Forsikring.io er grundlagt at Nanna Gorm og Jakob Boman.

Jakob Boman
Jakob er typen der elsker at fordybe sig i tekniske detaljer. Med en baggrund som ingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet var vejen banet for at Jakob skulle ud og arbejde med vandkraftværker på Island, hvor han også har boet. Men Jakob er også draget af strategisk arbejde og den digitale verden, hvor muligheder og udfordringer står i kø for at blive udforsket. Det blev derfor ikke på Island men derimod i hjertet af København at Jakob fandt opgaver der matchede hans store nysgerrighed. I det dengang nyopstartede Wemind arbejdede han med digital udvikling af en lang række store virksomheder. Blandt andet har han haft en finger med i spillet på CallMe’s populære “Tal Ordentligt”- kampagne.  I mellem tiden fik Jakob sat sig i førersædet som partner og administrerende direktør for Wemind.

I 2015 besluttede Jakob at det var tid til luftforandring og til at fokusere på en livslang drøm, nemlig at starte sit eget firma. Jakob grundlagde Bookanaut.com, en sundhedsplatform der skal gøre det nemmere at finde relevant information om sport og sundhed, samt at finde de dygtigste massører, kiropraktorer og fysioterapeuter. Læs mere om Bookanaut.

Undervejs i arbejdet med Bookanaut.com havde Jakob, både professionelt og privat, ofte oplevet hvor frustrerende det kan være at skabe oversigt i sine forsikringer. Et produkt der burde være nemt at gå til, og som skal skabe tryghed i hverdagen, giver ofte kun besvær og bekymringer, ofte til overpris. Efter mange lange samtaler over god kaffe ved køkkenbordet besluttede Jakob i samarbejde med Nanna Gorm at gøre noget ved dette problem. Hermed var grundstenen til Forsikring.io lagt, som slog dørene op i slutningen af 2016.

Hos Forsikring.io arbejder Jakob på at gøre det lettere at finde rundt i forsikringsbranchen ved at gøre det let at finde den rigtige information.