Home Artikel Gode råd mod søvnproblemer

Gode råd mod søvnproblemer

0
Gode råd mod søvnproblemer

Har du svært ved at sove om natten, så er der en række ting, du bør være opmærksom på, før du går til lægen og får lægeordineret psykofarmaka.

Søvnproblemer kan skyldes flere ting, men i langt de fleste tilfælde, så er det ting, som du selv er herre over, og som du selv kan ændre på uden at involvere din læge.

I dette indlæg forsøger vi at guide dig til en bedre nattesøvn. En enkelt nats søvnløshed kan ramme alle, men føler du, at du reelt har et søvnproblem, så gør du godt i at læse med her.

Optimalt sovemiljø

Kan du ikke sove om natten, så kan det være, at omstændighederne omkring din søvn ikke er tilstrækkelige. Tag derfor et kig på dit sovemiljø, og se om der er plads til forbedring.

Dit sovemiljø, er det miljø, som du sover i. Det er både dit soveværelse, din seng, din dyne, dit nattøj med videre. Dit soveværelse må hverken være for varmt eller for koldt. Den ideelle temperatur er omkring 18 – 20 grader. Dertil må værelset ikke være for lyst eller for lydt. Døjer du med problemer med enten den ene eller den anden, så bør du anskaffe dig et par ørepropper og en sovemaske, som slutter tæt omkring øjnene.

Du bruger ca. en tredjedel af dit liv i din seng. Den skal derfor være af en vis kvalitet og gerne passe til dig, dine søvnvaner og din krop. En god kontinentalseng kan holde næsten for evigt. Anskaf dig dertil en behagelig boxmadras og en topmadras med en korrekt affjedring, der støtter op omkring din krop. Dette vil gøre underværker for din søvn.

Få ro i hovedet

Et er de fysiske omstændigheder, noget andet din mentale sindstilstand i de sene aftentimer. Har du svært ved at finde ro, fordi tankerne farer rundt i hovedet på dig, så kan det være en udfordring at falde i søvn.

Det kan være svært at få ro på tankerne, men nedenstående kan hjælpe dig med at slappe helt af:

  • Skriv dine bekymringer ned på et stykke papir. Du vil ofte opleve, at dette giver dig ro i hovedet, da dine bekymringer nu står nedfældet på et stykke papir.
  • Træk vejret dybt og roligt. Forsøg at komme i en meditativ tilstand, hvor det eneste du gør, er at trække vejret. Fokuser på fornemmelsen i din næse, når vejret hhv. trækkes ind og pustes ud igen.
  • Tæl baglæns fra 700. Gerne med 3-tabellen (700, 697, 694, 691…). Dette giver din hjerne en konkret opgave at fokusere på, og da den er tilpas kedelig vil du opleve, at du bliver mere og mere træt. Det er sjældent, at man når at tælle hele vejen ned til 0, inden man falder i søvn.

Ovenstående råd burde hjælpe dig med at få din nattesøvn tilbage. Er det ikke medvirkende til at afhjælpe problemet, kan du finde flere gode råd og information om søvnproblemer på iSleep.dk, der hjælper danskerne til en bedre nattesøvn.